WeBible

1 - Og David talede Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham af alle hans Fjenders Haand og af Sauls Haand,

2 - og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

3 - Han er Gud, min Klippe, paa hvilken jeg tror, mit Skjold og min Frelses Horn, min Ophøjelse og min Tilflugt, min Frelser, fra Vold har du frelst mig.

4 - Jeg vil paakalde Herren, som bør at loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.

5 - Thi Dødens Bølger omspændte mig, Belials Bække forfærdede mig.

6 - Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer laa foran mig.

7 - Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud, og han hørte min Røst af sit Tempel og mit Raab med sine Øren.

8 - Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

9 - Og der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; gloende Kul brændte ud fra ham.

10 - Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

11 - Og han for paa Keruben og fløj, og han blev set over Vejrets Vinger.

12 - Og han satte Mørkhed til Dække trindt omkring sig; der var Vandenes Forsamling og tykke Skyer.

13 - Fra Glansen, som var for ham, brændte gloende Kul.

14 - Herren tordnede fra Himmelen, og den højeste udgav sin Røst.

15 - Og han udskød Pile og adspredte dem; der kom Lyn, og han forfærdede dem.

16 - Da saas Havets Leje, Jordens Grundvolde blottedes ved Herrens Trusel, ved hans Næses Aandes Pust.

17 - Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig af mange Vande.

18 - Han friede mig fra min stærke Fjende, fra mine Hadere, thi de vare mig for stærke.

19 - De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Støtte.

20 - Og han udførte mig i det vide Rum; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.

21 - Herren gengældte mig efter min Retfærdighed, han betalte mig efter mine Hænders Renhed.

22 - Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg har ikke handlet ugudeligt imod min Gud.

23 - Thi alle hans Domme ere mig for Øje, og hans Skikke, fra dem viger jeg ikke;

24 - men jeg var fuldkommen for ham og vogtede mig for min Misgerning.

25 - Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter min Renhed for hans Øjne.

26 - Imod den fromme viser du dig from, imod den trofaste vældige viser du dig trofast.

27 - Imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig vrang.

28 - Og du skal frelse det elendige Folk, og dine Øjne ere over de høje, dem fornedrer du.

29 - Thi du, Herre, er min Lygte, og Herren skal gøre min Mørkhed klar.

30 - Thi ved dig stormer jeg igennem Skaren, ved min Gud springer jeg over en Mur.

31 - Guds Vej er fuldkommen, Herrens Tale er lutret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.

32 - Thi hvo er en Gud foruden Herren? og hvo er en Klippe foruden vor Gud?

33 - Gud er min Styrke og Kraft, og han letter min Vej fuldkomment.

34 - Han gør mine Fødder som Hindernes og skal lade mig staa paa mine Høje.

35 - Han lærer mine Hænder til Krigen, og en Kobberbue spændes med mine Arme.

36 - Og du giver mig din Frelses Skjold; og idet du ydmyger mig, gør du mig stor.

37 - Du gør mine Trin vide under mig, og mine Knokler snublede ikke.

38 - Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem og vender ikke tilbage, før jeg har gjort Ende paa dem.

39 - Ja, jeg har gjort Ende paa dem og knuset dem, at de ikke skulle rejse sig; og de faldt under mine Fødder.

40 - Og du har omgjordet mig med Kraft til Krigen, du skal nedbøje dem under mig, som staa op imod mig.

41 - Og du har jaget mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, og jeg udrydder dem.

42 - De saa sig om, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.

43 - Og jeg støder dem smaa som Jordens Støv, som Dynd paa Gader knuser jeg dem og tramper dem ned.

44 - Og du udfriede mig fra mit Folks Kiv; du bevarede mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.

45 - Den fremmedes Børn smigre for mig; da deres Øre hørte om mig, adløde de mig.

46 - Den fremmedes Børn visne hen, og de gaa omgjordede ud af deres Borge.

47 - Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Frelses Klippe, skal ophøjes!

48 - Den Gud, som giver mig Hævn, og som nedkaster Folkene under mig,

49 - og som fører mig ud fra mine Fjender; du ophøjer mig over dem, som staa op imod mig, du redder mig fra Voldsmænd.

50 - Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn Lov.

51 - Han gør sin Frelse stor for sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod David og imod hans Sæd, evindelig.